lørdag den 23. juli 2011

23/7 2011

I dag har kæresten og jeg været oppe og kigge på en kat. Nøj, hvor var den bare sød. Vi får den om en uges tid (: så kommer ejerne og aflevere den. Ejerne var dog lidt underlige. Den er næsten 1 år, og vi har aftalt med ejerne, at de godt må komme og se den en gang imellem (: De skulle flytte til et sted, hvor de ikke må have kat, og derfor måtte vi få den. Helt gratis. Fin han-huskat (: Han er dog ikke kastereret, øremærket/chippet og vaccineret, men det får vi gjort, når det bliver nødvendigt (:
Derudover har vi fået ryddet lidt op og fået taget det meste af opvasken. Nej, hvor er det dejligt. Lige nu sidder vi med en kop te og venter på, at dougnut dejen hæver færdigt. Mmmh, så må vi se, om de bliver gode. Indtil videre har det i hvert fald været nemt at lave (:
Nu vil jeg drikke min te færdig og nyde, at det hele er ved at falde på plads for mig.
Bye

fredag den 22. juli 2011

22/7 2011

Kæresten og jeg var nede ved min far og stedmor i går.
Det var hyggeligt nok, selvom vi ikke rigtig lavede andet end at sidde og se film fra vi kom, til vi tog hjem. Eller helt sandt er det dog ikke. Vi spiste også indimellem. Min stedmor havde baget kringle, og den smagte rigtig godt i hvert fald (: Og så fik vi grillmad til aften (: Og resterne fik kæresten og jeg med hjem (: Lidt kartoffelsalat, spareribs og pølser, så det er, hvad menuen står på i aften for os.
Derudover har vi en del, vi skal nå i dag. Jeg skal snakke med Pia om en kat, som jeg ikke er interesseret i, og så skal vi helst have ryddet op, have taget opvasken, op til min mor og hente vasketøj.
Nu må vi se, hvad vi når (:
Bye

torsdag den 21. juli 2011

21/7 2011

I dag skal jeg en tur ned til min far og stedmor for at spise aftensmad. De skal møde min kæreste for første gang. Det er jeg lidt spændt på, men hvis jeg kender dem ret, så vil de i hvert fald acceptere ham.
Jeg synes, jeg har haft en dårlig morgen, men forhåbentlig bliver det bedre i løbet af dagen.
Det bliver rart at komme ned til min far og stedmor. Det er meget rarere at være der, når der ikke er andre gæster, end når der er. For så er det ikke den forkerte stemning, og man kan bare slappe af. Nu må vi se, hvad vi skal lave så.
Da jeg boede der lavede vi ikke andet end at se fjernsyn. Dag ud og dag ind. Igen, igen og igen. Nu må vi se. Men jeg glæder mig i hvert fald. Jeg kan rigtig godt lide at vise min kæreste frem faktisk. Jeg glæder mig også til, at resten af familien møder ham på et tidspunkt. Lige nu er det kun min mor og min søster, der har mødt ham, og de har i hvert fald taget godt imod ham, synes jeg (:
Bye

tirsdag den 19. juli 2011

Safiras liv pt

Synes jeg fik oprettet en blogspot uden rigtig at bruge den, men det bliver der ændret lidt på nu.
Hvordan ser mit liv ud lige pt?
Jeg har en dejlig kæreste, som lige pt bor hos mig, da han ikke har et andet sted at bo. Vi har dog lige i går fået ordnet det sidste, så han helt sikkert får den lejlighed, han er blevet tilbudt, så det er jo bare lækkert. Så får han sit eget til d. 15/8. Det bliver nu lækkert. Her er lidt trængt i min etværelses til os begge to. Hans bliver så også kun en etværelses, men den er en del større, end hvad jeg har. Og så har den et rigtig køkken og ikke kun tekøkken, som jeg har. Det bliver lækkert. Og så skal vi have os en kat nok. Det bliver også dejligt. Så når jeg sidder hjemme, og han er i skole, er jeg da ikke helt alene, nu hvor jeg starter på fjernstudie.
Årh, jeg kan ikke vente til at komme i gang. Det bliver lækkert at komme i gang med noget studie igen. Måske jeg kan få mig en fuld hf så. Det vil være rart. Synes jeg trænger til lidt mere medgang end kun modgang. Men denne gang ved jeg, at jeg klarer det. Det er jeg helt sikker på. Så skal jeg ikke tænke på det sociale imens, ikke noget med at gå i skole hver dage, møde mange nye fremmede mennesker, hvilket tager alt min energi. Nu kan jeg endelig koncentrere mig om skole, så jeg kan fuldføre det. Det bliver så lækkert.
Jeg har måske også fundet mig et fritidsjob som hundelufter, så det er bare rigtig lækkert. Så er jeg også sikker på at komme ud og ikke kun sidde i lejligheden hele dagen.
Jeg synes egentlig, det hele kører på skinner lige nu. Kontakten til bedsteveninden kunne dog godt være bedre, men efter vores lille break, tror jeg, at det er bedre med en lidt langsommere start.
I aften står den nok på at skulle tidligt i seng, da jeg skal en tur i svømmehallen i morgen. det bliver nu lækkert. Og derefter skal jeg op til min mor, have vasket tøj og vande hendes blomster, da hun er på ferie lige nu. Dejligt at kunne få lov til at vaske tøj hos hende lidt :D

Nåh, jeg tror, jeg vil smutte for i dag, men forhåbentlig kommer der snart mere update (: