tirsdag den 19. juli 2011

Safiras liv pt

Synes jeg fik oprettet en blogspot uden rigtig at bruge den, men det bliver der ændret lidt på nu.
Hvordan ser mit liv ud lige pt?
Jeg har en dejlig kæreste, som lige pt bor hos mig, da han ikke har et andet sted at bo. Vi har dog lige i går fået ordnet det sidste, så han helt sikkert får den lejlighed, han er blevet tilbudt, så det er jo bare lækkert. Så får han sit eget til d. 15/8. Det bliver nu lækkert. Her er lidt trængt i min etværelses til os begge to. Hans bliver så også kun en etværelses, men den er en del større, end hvad jeg har. Og så har den et rigtig køkken og ikke kun tekøkken, som jeg har. Det bliver lækkert. Og så skal vi have os en kat nok. Det bliver også dejligt. Så når jeg sidder hjemme, og han er i skole, er jeg da ikke helt alene, nu hvor jeg starter på fjernstudie.
Årh, jeg kan ikke vente til at komme i gang. Det bliver lækkert at komme i gang med noget studie igen. Måske jeg kan få mig en fuld hf så. Det vil være rart. Synes jeg trænger til lidt mere medgang end kun modgang. Men denne gang ved jeg, at jeg klarer det. Det er jeg helt sikker på. Så skal jeg ikke tænke på det sociale imens, ikke noget med at gå i skole hver dage, møde mange nye fremmede mennesker, hvilket tager alt min energi. Nu kan jeg endelig koncentrere mig om skole, så jeg kan fuldføre det. Det bliver så lækkert.
Jeg har måske også fundet mig et fritidsjob som hundelufter, så det er bare rigtig lækkert. Så er jeg også sikker på at komme ud og ikke kun sidde i lejligheden hele dagen.
Jeg synes egentlig, det hele kører på skinner lige nu. Kontakten til bedsteveninden kunne dog godt være bedre, men efter vores lille break, tror jeg, at det er bedre med en lidt langsommere start.
I aften står den nok på at skulle tidligt i seng, da jeg skal en tur i svømmehallen i morgen. det bliver nu lækkert. Og derefter skal jeg op til min mor, have vasket tøj og vande hendes blomster, da hun er på ferie lige nu. Dejligt at kunne få lov til at vaske tøj hos hende lidt :D

Nåh, jeg tror, jeg vil smutte for i dag, men forhåbentlig kommer der snart mere update (:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar